Krise

Alle mennesker gennemgår kriser i løbet af livet. Der skelnes mellem to former for kriser, udviklingskriser og traumatiske kriser.

Udviklingskriser

Udviklingskriser hører med til livet og vil almindeligvis medføre en udvikling hos enkelte. Udviklingskriser er for eksempel kærestesorg, skilsmisse, familie ændringer som når der kommer børn til, børn flytter hjemmefra eller nye familiemedlemmer flytter ind for eksempel i sammenbragte familier, nye arbejdsbetingelser, sygdom hos en selv eller ens nærmeste.

Traumatiske kriser

Traumatiske kriser en kendetegnet ved en negativ hændelse som brand, pludselig død i nærmeste familie, vold fysisk og psykisk, samfundskriser som naturkatastrofer, terror eller sygdomspandemier.

En traumatisk krise er vigtig at få bearbejdet så den ikke sætter sig som en frygt i dig der kommer til at hæmme dig i livet. Udviklingskriser kan i varierende grad være udfordrende alt efter ens oplevelse af strategier og handlemuligheder i forbindelse med dem. Mange bruger deres nærmeste til at bearbejde kriser, men for nogle kan det være gavnligt og fremme udviklingen at bruge det terapeutiske rum til bearbejdelse og for at fremme en positiv udvikling der kan udspringe fra krisen.