Personlig udvikling

Psykoterapi med fokus på personlig udvikling

Mange opsøger terapi for at skabe forandring og komme tættere på sig selv. Det kan handle om at opnå større selvindsigt, bryde gamle mønstre og leve mere i tråd med egne værdier og ønsker. Nogle søger ro og retning, andre ønsker at styrke relationer, tage nye livsvalg eller finde sig bedre til rette i arbejdslivet.

Hos Maja møder du et trygt og professionelt rum til refleksion og personlig udvikling. Samtalerne tager udgangspunkt i det, der fylder for dig, og kan suppleres med personlighedsprofiler, som giver indsigt i både dine egne og andres måder at tænke, reagere og handle på. Det skaber en dybere forståelse og gør det lettere at tilpasse din kommunikation til modtageren – så dine budskaber når klarere igennem, uanset om du taler med en partner, ven, kollega eller leder.

Typiske temaer i samtalerne:

  • Privatliv og relationer: Gentagende mønstre i nære relationer, parforholdsproblemer, lavt selvværd, udfordringer med grænsesætning eller følelsen af at miste sig selv i mødet med andre.
  • Arbejdsliv og identitet: Stress, perfektionisme, imposter-følelse, ubalance mellem ydre krav og indre behov – eller ønsket om mere mening og retning i karriere og livsvalg.
  • Unge og identitetsudvikling: Spørgsmål om identitet, ansvar og valg i overgangen til voksenlivet. Ofte ledsaget af usikkerhed, sammenligning og følelsen af ikke at slå til.

Majas tilgang er nysgerrig, anerkendende og respektfuld. Terapien bygger primært på kognitiv og metakognitiv metode og hviler på solid erfaring fra både psykiatri og sundhedspsykologi. Forløbet tilpasses dig – med udgangspunkt i dine ressourcer, erfaringer og mål.